Virkeligheden eksistere, de kan vi desværre ikke benægte, men man fortæller dog sjældent herom. Alle steder har en "anden" side, denne side er måske ens overalt, og måske er det denne side som udgør den virkelige virkelighed? Virkeligheden kan være grunden til at nogle mennesker opfatter det at rejse som formålsløst i dag. Hermed menes, at man pludselig føler afmagt og passivitet overfor omverdenen, og derfor forbliver i sine rejsedrømme. Man opretholder drømmen/ideen, og lader medierne overtage den aktive del af en selv.

Til sidst konkludere Carsten Jensen med en kritik af den udvikling, de gamle eventyrer medførte, da hele verden blev opdaget. som medførte at alle byer fik nogle veje eller gader med ubetydelige navne, der førhen ikke eksisterede, men kun bestod af små flækker, der var beboet af datidens urbefolkning.

Man plejer at kalde det fejl, men jeg vil gerne beskrive de særlige træk ved disse tekster som stilfigurer, for jeg vil ikke blot kommentere eksempler som Til sidst konkludere Carsten Jensen... og Virkeligheden eksistere ..., som jo strider mod velbeskrevne normer for sproget, men også eksempler som alle byer fik nogle veje eller gader med ubetydelige navne, der førhen ikke eksisterede og ... har en "anden" side ... og Virkeligheden kan være grunden til at nogle mennesker opfatter det at rejse som formålsløst i dag; disse eksempler er ikke ukorrekte, for der er ikke nogen hverken skrevne eller uskrevne normer de strider mod, men de er uhensigtsmæssige måder at kommunikere på, og de giver et umiskendeligt stilpræg af ubehjælpsomhed. Jeg vil kalde det stiltræk. I denne bog vil jeg prøve at beskrive elementerne i denne stilestil så lingvistisk præcist som det kan lade sig gøre.

Læs bogen her: "Stiltræk",

Læs også om samme emne:

2000d: “Skribentens 10 bud” i Fremstillingens kunst, i udg. Gymsprog København, s. 36-46.

1983b: "Hvis man havde tid. Om metoder i stilerening", Kursiv, Meddelelser  fra Dansklærerforeningen 2/1983

Dette er citater fra to danske stile (om samme emne) til studentereksamen - og det kan man også se på stilen. Der er en særlig stil over stilene: stilestil.